Bur Sogns Historie – 1. del
En serie på tre bøger om Bur sogn, der i dag er er en del af Holstebro kommune.
Sognet var oprindeligt et fattigt hede sogn, dog med noget frugtbart agerland mod syd, grænsende ned til Storåen. Det var også her, sognets gårde var at finde. De var alle fæstegårde under Nørre Vosborg, og var det for manges vedkommende til et godt stykke op i 1800-tallet, da Nørre Vosborg ikke havde tænkt sig at uden videre at opgive fæstevæsenet.
Sidst i 1800-tallet ændrede sognet og dets befolkning karakter, idet statsbanerne gennemskar sognet med den nye jernbanelinje fra Holstebro via Vemb og Ulfborg til Ringkøbing og senere til den nye eksporthavn i Esbjerg.
Ved Bur holdeplads så den tids matador, Anders Lærke, muligheden for en stationsby. Han byggede flere huse på sin jord her, og snart kom der nye håndværksvirksomheder. Smede, der startede fabrikken Jyden Bur; men også købmand Hansens omfattende virksomheder og flere fulgte.
Første del af de tre planlagte bøger om sognehistorien er en overordnet sognehistorie der beskriver sognet fra fæstebonde til selveje, jernbanens betydning for sognet og dermed også de banefolk, der blev en del af sognet. Derudover en kirke- og præstehistorie fra reformationen til sidst i 1900-tallet, samt skolehistorien med en fortælling om alle de lærere, der har været ved Bur skole.
Posten, telefonen, foreninger, sygekassen, Bur elværk, moser og plantager, jordemødre, læger og dyrlæger, sognefogeder og sogneråd – se registret på vestjyder.dk
O autorze
Verner Villadsen var født i Bur stationsby i 1919 som nr. seks ud af en søskendeflok på 13. Forældrene var Juliane og Søren Villadsen.
De kom til Bur i 1913, da Søren fik arbejde ved udvinding af den tids råstof, Mergel, som var vigtigt for landbrugsjorden efter hede opdyrkningen.
Da der ikke kunne udvindes mere mergel, og arbejderne igen stod uden arbejde, fik Søren en postrute ud fra Bur station; men det sluttede brat, da han ved en ulykke på stationen i 1924 mistede det ene ben under toget.
Da der på den tid ikke var de store muligheder for invalidepension, var der kun børnene til at skaffe det meste af føden.
Verner kom derfor ud at tjene allerede som 11-årig på en af sognets gamle gårde og fortsatte som sådan også efter konfirmationen, indtil han i 1944 fik et jordlod fra udstykningen Dalbjerg i Naur.
Her opførte han i 1946 et af datidens statshusmandsbrug, blev gift med Ella og fik tre børn. De levede af landbruget til pensionsalderen, men blev derefter boende på stedet. Da Ella døde i 2000 solgte han og flyttede til nabolandsbyen Linde, inden han de sidste par år tog ophold på Asp Plejecenter. Her døde han i 2011.
Landbruget var jo Vernes levevej; men interessen havde altid været det boglige. Dog var det først senere i livet, han fik mulighed for at beskæftige sig med sin store interesse, som var at skrive og forske i sin slægt og lokalhistorien for Bur sogn.
Han er gået tilbage til matriklen i 1688 og har herefter udforsket hvert et stykke jord i Bur sogn, hver gård og hvert hus, og ikke mindste deres beboere igennem ca. 300 år.
Det er dette omfattende materiale, jeg (hans søn) prøver at få frem til interesserede i de tre planlagte bind om Bur sogns historie.
Więcej książek elektronicznych tego samego autora (ów) / Redaktor
3 465 Ebooki w tej kategorii
