Sekularisterne tog fejl. Religion er kommet for at blive. Sadan ser det i hvert fald ud, men hvad betyder troen for det moderne menneske i dag, og hvordan skal et demokratisk, multikulturelt samfund forholde sig til religion som tradition og institution?I Religion, magt og kommunikation soger Lars Albinus efter svarene hos to af de mest potente og gensidigt udfordrende filosoffer i det 20. arhundrede: Michel Foucault og Jurgen Habermas. For dem begge spiller religion en afgorende rolle i deres opfattelse af moderniteten. Men hvor Foucaults magtanalytik kaster et s Aerligt lys over religion som socialt f Aenomen, fremstilles religion i Habermas‘ kommunikationsteori som en tradition, vi ma forholde os til pa den rationelle dialogs pr Aemisser.Til trods for afstanden mellem Foucaults og Habermas‘ opfattelser viser bogen, hvordan de to filosoffer i visse henseender kan ses som korrektiver til hinanden. Dermed bliver forfatterens undersogelse af religionens betydning ogsa til et sporgsmal om, hvor gr Aensen i dag gar mellem magt og fornuft.Samtidig udfordrer bogen rammerne for Foucaults og Habermas‘ t Aenkning og stiller sporgsmalene: Kan en etisk og Aestetisk horisont indplaceres i dette spil mellem fornuft og magt, og hvilken rolle ma religion i sa fald siges at indtage? Det giver Religion, magt og kommunikation et religionsfilosofisk bud pa.