Den lykkelige bager bor med sin datter Søde Rosin i en lille by. Det er en dejlig by med herlige mennesker, musik, sang og dans. En dag rammer en hæslig sygdom byen. Folk bliver i forfærdelig dårligt humør. Heldigvis har bageren noget der virker mod sygdommen. I en gammel bog fra det danseglade Brasilien findes de magiske opskrifter. I byen bor også en pille-fabrikant. Han hedder Doktor Hjælpeløs. Han er ude efter de magiske opskrifter, og han får hjælp fra byens tre venligsindede tyveknægte. De vil til USA, men mangler lige penge til billetten. Midt i det hele skal den sure prinsesse på besøg i byen. Byens musikskoleleder Dacapo og hans datter Frk. Quickstep øver sig dag og nat til den store fest. Det bliver en dag, man aldrig vil glemme, hvor sød musik og nye venskaber opstår fra det totale kaos.
Bogen er illustreret med tegninger.
Über den Autor
Per Fjord er billedkunstner, forfatter og sangskriver. Han har udgivet en masse musikalbums, bøger og fortællinger til børn og voksne. bl.a. de mange historier om den matematiske familie Tal. han har udstillet billedkunst i gallerier, institutioner og på censurerede udstillinger og illustreret bøger med grafiske arbejder. han er oprindelig læreruddannet, og han har sammen med sit kunstneriske virke arbejdet som underviser af børn og unge på forskellige skoler indenfor stort set alle fagområder.