Eduard Wagner
Det kan godt være, at bogen blev en smule fyldig, hvad der står beskrevet der, men alt skete, som det står der. Nok er der mange erindringer, og det er måske dem, hvor man kan sige, at det var et normalt liv, men det er også synet på, hvordan jeg oplevede min tilværelse. Men det betyder ikke, at jeg bebrejder nogen i mit miljø eller lignende, men derimod at alt er baseret på mine egne beslutninger. Dengang kunne jeg ikke vurdere, om de var rigtige eller forkerte, me...
Eduard Wagner
Det kan godt være, at bogen blev en smule fyldig, hvad der står beskrevet der, men alt skete, som det står der. Nok er der mange erindringer, og det er måske dem, hvor man kan sige, at det var et normalt liv, men det er også synet på, hvordan jeg oplevede min tilværelse. Men det betyder ikke, at jeg bebrejder nogen i mit miljø eller lignende, men derimod at alt er baseret på mine egne beslutninger. Dengang kunne jeg ikke vurdere, om de var rigtige eller forkerte, men først bagefter. 95 % af tiden besluttede jeg mig for at gøre det på den måde. Om jeg ville have fået at vide noget er et andet spørgsmål. Men det, der helt sikkert vil være med mig indtil slutningen af mit liv, uanset hvilken form, er, at en person tænker på en anden med karaktermord for måske at give sin karriere et skub. Hvis kendsgerninger og ikke skøn på det tidspunkt var blevet videregivet som kendsgerninger fra økonomi til retsvæsenet, ville mit liv nok have taget en anden kurs. Selvom det af denne årsag blev fundet, at jeg var skyldig i nogle lovovertrædelser, er jeg overbevist om, at jeg vil være uskyldig indtil slutningen af mit liv. Jeg besluttede at beskytte min søn med min tilgang. Du kan mene hvad du vil nu, jeg har besluttet mig for den rigtige vej, ellers er min søn måske ikke i live i dag. Jeg kan ikke nødvendigvis svare på, om jeg er tilfreds med mit nuværende liv eller ej, for det synes jeg er et meget personligt synspunkt. Jeg er glad. Hvorfor? På den ene side går min tilværelse nu roligt i modsætning til det, jeg allerede kunne opleve, på den anden side er jeg meget glad for, at jeg kunne slippe af med min afhængighed, der havde fulgt mig i over 3 årtier. Jeg ved ikke, hvordan det skete i 2014. Var det en højere magt, eller var det, at jeg var tættere på selvmord, end jeg ville indrømme over for mig selv. Jeg vil i hvert fald ikke stille spørgsmålstegn ved det. Måske er det hele, jeg giver, en oplevelse, der kunne være til nytte for den ene eller den anden. Men det betyder ikke, at jeg fordømmer det, jeg ville have oplevet, nej, tværtimod. I mellemtiden seks årtier af livet har der bestemt også været smukke øjeblikke, og en af de andre, der kommer til at tænke på, er min søns fødsel. Vurder selv, om denne tilværelse er værd at leve eller ej.
