Den 23. september 1909 mødes 4 herrer fra det bedre borgerskab i Frederiksværk for at spille 66. Vi følger dem og deres ægtefæller i en 18 måneders periode via referaterne fra de ugentlige møder i ‘Spille-Klubben de fire Brødre’, hvor herrerne spiller kort og damerne konverserer og underholder.
Der er passager i referaterne med stor humor, der umiskendeligt minder om en Gustav Wied roman!
Bogen er en direkte og uredigeret afskrift af referaterne, som findes i 2 notesbøger, som forfatteren har arvet efter sin farfar. Han var bogholder på Hærens Krudtværk og den ene af deltagerne i spilleklubben.
लेखक के बारे में
Palle Hyldenbrandt er født i 1948 på Frederiksberg og er uddannet socialrådgiver. Han bor i dag i Vejle.
Han har 2 børn og 6 børnebørn og har skrevet på en serie bøger om og til sin afdøde hustru, Bodil, og sin families historie.
Dette er den 4. bog, han har udgivet.