Luther prædikede ofte for menigheden i Wittenberg. Det var når bykirkens sognepræst Johannes Bugenhagen var på rejse for at indrette kirke- og skolevæsenet i andre lande, blandt andet i Danmark.
Under Bugenhagens ophold i Lübeck fra november 1530 prædikede Luther fortløbende over Matthæus 5-7. Disse prædikener over Bjergprædikenen udkom første gang i 1532. Gennemgangen af disse centrale kapitler i Matthæusevangeliet er således den modne og afklarede reformators forkyndelse for den almindelige kirkegænger.
Og det er en udlægning af Bjergprædikenen, der fokuserer på det almindelige kristne liv i de daglige opgaver. Det er ikke en symbolsk, åndelig bortfortolkning, men en fastholden af de etiske krav i hverdagen. Men det er samtidig på Kristi nådes fundament og med Helligåndens kraft og kærlighed.
Circa l’autore
Finn B. Andersen
Cand.theol.
LMB & IMB
Redaktør på lutherdansk.dk
Præsteuddannet
Voksenunderviser
Underviser på CSV-Århus