Det moderne demokrati befinder sig i en krise. Nye tendenser truer fundamentet for det liberale, repræsentative demokrati. De klassiske trusler imod demokratiet – statskup fra oven, revolution fra neden – er blevet sjældenheder. I dag er det ikke generaler i uniform, der proklamerer demokratiets afslutning, men politikere og andre i jakkesæt, der underminerer demokratiet i demokratiets navn.
Krisen manifesterer sig som regel ikke i dramatiske øjeblikke, men snarere i længerevarende udviklinger, hvor balancen mellem det demokratiske og det ikke-demokratiske langsomt og skridtvis skubbes i retning af det ikke-demokratiske. I dag snydes der mindre på valgdagen, men snarere alle de andre dage, hvor pressefrihed indskrænkes, oppositionspolitikere chikaneres, embedsværket politiseres, korruption sikrer loyalitet, og domstolenes uafhængighed krænkes. Alt sammen i et sprog, der ligner demokratiets. Demokratier dør i dag ikke med et skrig, men med en stille hvisken.
I denne bog tager danske forskere pulsen på det globale demokrati. De viser, at den demokratiske virkelighed af i dag er en mangfoldighed og undertiden en sammenblanding af demokratier og såkaldte autokratier, hvor magten er placeret hos én gruppe, der bruger og udhuler de demokratiske spilleregler til at sikre sig fortsat magt. Bogen sætter ord på de udviklinger, der truer med at kvæle det levedygtige demokrati.
Peter Seeberg & Mikkel Thorup
Demokratiets krise og de nye autokratier [EPUB ebook]
Demokratiets krise og de nye autokratier [EPUB ebook]
Acquista questo ebook e ricevine 1 in più GRATIS!
Lingua Danese ● Formato EPUB ● Pagine 368 ● ISBN 9788772194004 ● Dimensione 1.4 MB ● Editore Peter Seeberg & Mikkel Thorup ● Casa editrice Aarhus University Press ● Pubblicato 2020 ● Scaricabile 24 mesi ● Moneta EUR ● ID 8817398 ● Protezione dalla copia Adobe DRM
Richiede un lettore di ebook compatibile con DRM