Digtsamlingen Rubâijât er grundlaget for eftertidens fascination af Khajjâm og legenderne om ham. Samlingen er en løst struktureret cyklus af epigramatiske digte (Rubâî, flertal Rubâijât) med en firlinjet versform, der rimer a/a/b/a. Omar Khajjâm digtede om livets korthed, vin og rus og satte spørgsmålstegn ved jordiske og himmelske autoriteter. En række konkrete digte hylder en hedonistisk livsform og indeholder formuleringer, der rejser tvivl om Guds eksistens som en aktiv kraft i det jordiske liv. Emnevalget antyder mange muligheder for konflikter med ortodokse islamiske myndigheder. Overleveringen kan meget vel tale sandt, når den beretter, at Khajjâm blev tvunget til at drage på en pilgrimsfærd til Mekka, ‘ikke af fromhed men af frygt’.