En 40 årig dansk læge forlader efter et ophold hos den carismatiske guru Bhagwan Shree Rajneesh i Poona i Indien sin kone og sin femårige datter og flygter til Grønland. Her får han job som distriktslæge på sygehuset i en lille by på kysten. Han forelsker sig i en 18 årig sygeplejer, som han inviterer på en rejse til Sydamerika i håb om, at hun forelsker sig i ham. For at få has på sine forstyrrede tanker beslutter han at fortælle det hele; både om rejsen og sin tid i Grønland. Han er, mens han gør dette, i syv sind. Hans beretning begynder således i denne bog:
‘Jeg faldt pladask for Magdalena, som arbejder her på hospitalet. Hun er 18 år gammel og gudesmuk. Jeg elsker hende over alt andet! Storesøsteren på 25 hedder Nathalia. Hun blev bidt af en hund som barn og er ikke gudesmuk. Hun har indvilget i at tage med som anstandsdame, så vi kan rejse ansvarligt …’
Over de auteur
Jens Michael Høy har gennem flere års ophold i Grønland fået kendskab til landet og dets folk. Han skriver denne bog af respekt for inuitternes selvstændighedstrang og som et politisk statement om mange års undertrykkelse i form af misforstået romantisering af oprindelige kulturer. Repressiv tolerance hed det i gamle dage.
Når man kvæler noget, fordi man ikke kan holde fingerne væk!