’Gyldholm’ udkom første gang i 1902, og det er faktisk en ganske forfærdelig bog. Forfærdelig, fordi Johan Skjoldborg her maler et billede af de frygtelige vilkår, som en herregårds tyende og husmandsfolk levede under omkring år 1900. Samtidig ser vi den velstand, der er overklassens liv.
Hvad er så vilkårene for de fattige husmænd? Det er slid, slid og slid. Det er at leve i hjem uden hygge, det er at måtte gå i tøj, som egentlig kun er lappede klude, og det er mangel på ordentlige dyner og sengeklæder.
Jamen er det så mærkeligt, at snapseflasken blev deres følgesvend.
O autorze
Johan Skjoldborg, 1861-1936, bliver i dag først og frem-mest husket for sine beskrivelser i digte, noveller og romaner af husmændenes vilkår. Det var en beskrivelse af en befolkningsklasse, som han selv var udrundet af, og hvor han også i sit voksne liv var ude at søge sine oplysninger i marken. Faktisk gjorde han det så godt, at flere af hans værker i dag må betegnes som klassikere.
Johan Skjoldborg debuterede som romanforfatter i 1893, men fik sit egentlige gennembrud med En stridsmand i 1896. Senere kom bl.a. Gyldholm og Per Holt. Det er bøger, som har fået deres velfortjente plads i den danske litteratur.