I 2020 etablerede en lille gruppe kvinder og mænd et bådelaug med en vision om at skabe et sejlerfællesskab omkring nogle små gamle sejlbåde fra 1960’erne og 70’erne.
Fællesskabet er for alle kvinder og mænd over 13 med interesse for naturoplevelser til søs.
Bogen beretter om det første år i bådelauget, om sejlture, erfaringer, oplevelser og læringer. Begge bådelaugets logbøger er gengivet med masser af sejladskort og billeder. Den er en inspiration til at komme i gang med at dyrke sejlerlivet og få del i de mange natur- og sejleroplevelser, der bare venter derude på den anden side af ydermolen. Tag med på vores mikroeventyr fra det første år.
Ved at købe bogen, er du med til at støtte bådelauget i fortsat at kunne formidle maritim kultur og sejlglæde.
O autorze
Martin Anker Wiedemann har sejlet siden drengeårene i alt fra vandcykel til rummelige familiebåde og er en inkarneret og passioneret sejler.
Som Grindesejler og aktiv i Grindeklubben udgav han i 2015 sammen med marine surveyor Uwe Gräfer bogen Med en Cirkel for Øje om den moderne skandinaviske spidsgatters kulturhistorie.
I 2019 udkom bogen Pocket Cruising & Mikroeventyr om stor sejlglæde i små sejlbåde. Den udkom i 2020 på engelsk i en udvidet udgave under titlen Pocket Cruising and Micro Adventures.
Hans særlige passion er for de allermindste sejlbåde til tursejlads og naturnære oplevelser, og den bærende overbevisning er, at sejlglæden er ligeså stor, som båden er lille.