Skriftlighed er den hurtigt nedkradsede indkobsseddel, den velstrukturerede, gennemredigerede artikel, e-mailen man ikke lige fik l Aest korrektur pa for afsendelsen, eller det smukt afrundede digt, der skal citeres for helt at komme til sin ret.Det sidste eksempel peger pa en sammenh Aeng mellem skrift og tale som man traditionelt har lagt mindre v Aegt pa, nar man i andet-/fremmedsprogsp Aedagogikken parrede de fire f Aerdigheder to og to: l Aese — skrive, lytte — tale.Imidlertid er den nyere skrivep Aedagogiks teoretikere og praktikere mere optaget af at stotte arbejdet med den skriftlige udformning gennem inddragelse af talesproget pa forskellige tidspunkter i skriveprocessen. Hvordan det n Aermere kan ske, fremgar af flere af artiklerne i dette nummer.Et andet vigtigt aspekt der er i fokus, er ‘genre’ som et helt centralt begreb i skrivep Aedagogikken. Den engelske/tyske/franske og danske stil har som en udefinerlig storrelse faet generationer til at svede ved eksamensbordet og undre sig over hvad det nu lige var for krav man som elev skulle — men sj Aeldent kunne — opfylde. Denne stil med sin s Aerlige genre er i et vist omfang blevet aflost af opgaver der mere pr Aecist kr Aever en tekst skrevet i en bestemt genre som eleverne kender til og har arbejdet med i sprog- og litteraturfagene.I dette nummer af Sprogforum har vi endvidere valgt at introducere tilegnelsen af et meget fremmedartet fremmedsprog, nemlig kinesisk, ud fra sporgsmalet: Hvordan arbejder man i et sprogfag hvor eleverne i virkeligheden starter i ‘1. klasse’ med at l Aere at skrive?