Andet bind af en serie på tre bøger om Bur sogn, der i dag er er en del af Holstebro kommune.
Verner Villadsen fortæller om sin barndom i Bur Stationsby i 1920erne og hvordan det var at tjene på gårdene i 1930erne. Han fortæller om besættelsestiden i Bur, der oveni knaphed på næsten alt, også måtte igennem to af de strengeste vintre der har været i landet i nyere tid.
Det er historien om stationsbyens grundlægger Anders Lærke, og byens udvikling, med en lille fortælling om de fleste der har boet der indtil historien slutter i 1990.
Det er en gennemgang af sognets gårde og huse fra sidst i 1600tallet til omkring 1990.
Det er historien om, hvordan de fleste gårde i Bur blev frikøbt fra Nørre Vosborg i 1820erne, for ingen at blive opkøbt, da en ny godsejer kom til godset, og mange af dem blev først helt uafhængig af Nørre Vosborg først i 1900tallet.
Vi møder enker der var ilde stedt, hvis manden i gården døde, og de derved mistede deres forsørger. En ung rask mand fik så mulighed for at få foden under eget bord ved at gifte sig med enken, selvom han i de fleste tilfælde kunne være adskillige år yngre.
Vi hører om de mange børn der fødtes, og hvor mange der igen døde som små. Dem der overlevede skulle deltage i familiens underhold fra den tidligste barndom.
Vi følger udviklingen sidst i 1900tallet, da der igen, som 100 år tidligere, skete store forandringer i by og på land, – også i Bur.
Om författaren
Verner Villadsen var født i Bur stationsby i 1919 som nr. seks ud af en søskendeflok på 13. Forældrene var Juliane og Søren Villadsen.
De kom til Bur i 1913, da Søren fik arbejde ved udvinding af den tids råstof, Mergel, som var vigtigt for landbrugsjorden efter hede opdyrkningen.
Da der ikke kunne udvindes mere mergel, og arbejderne igen stod uden arbejde, fik Søren en postrute ud fra Bur station; men det sluttede brat, da han ved en ulykke på stationen i 1924 mistede det ene ben under toget.
Da der på den tid ikke var de store muligheder for invalidepension, var der kun børnene til at skaffe det meste af føden.
Verner kom derfor ud at tjene allerede som 11-årig på en af sognets gamle gårde og fortsatte som sådan også efter konfirmationen, indtil han i 1944 fik et jordlod fra udstykningen Dalbjerg i Naur.
Her opførte han i 1946 et af datidens statshusmandsbrug, blev gift med Ella og fik tre børn. De levede af landbruget til pensionsalderen, men blev derefter boende på stedet. Da Ella døde i 2000 solgte han og flyttede til nabolandsbyen Linde, inden han de sidste par år tog ophold på Asp Plejecenter. Her døde han i 2011.
Landbruget var jo Vernes levevej; men interessen havde altid været det boglige. Dog var det først senere i livet, han fik mulighed for at beskæftige sig med sin store interesse, som var at skrive og forske i sin slægt og lokalhistorien for Bur sogn.
Han er gået tilbage til matriklen i 1688 og har herefter udforsket hvert et stykke jord i Bur sogn, hver gård og hvert hus, og ikke mindste deres beboere igennem ca. 300 år.
Det er dette omfattende materiale, jeg (hans søn) prøver at få frem til interesserede i de tre planlagte bind om Bur sogns historie.
Fler e-böcker från samma författare (r) / Redaktör
3 465 E-böcker i denna kategori
