‘Det magiske skind’ er en roman fra 1831 af den franske romanforfatter og dramatiker Honoré de Balzac. Med udgangspunkt i det tidlige 19. århundredes Paris fortæller den historien om en ung mand, der finder et magisk stykke chagrin (skind fra et vildæsel), der opfylder alle hans ønsker. For hvert ønske, der opfyldes, krymper huden imidlertid en smule og forbruger en del af hans fysiske energi.
Selv om romanen rummer fantastiske elementer, er dens fokus en realistisk skildring af den borgerlige materialismes excesser. Balzacs berømte sans for detaljer bruges til at beskrive et spillehus, en antikvitetsbutik, en fyrstelig banket og andre lokaliteter. Han indlægger også detaljer fra sit eget liv som kæmpende forfatter og anbringer hovedpersonen i en bolig, der minder om den han selv beboede ved starten af sin litterære karriere.
Det centrale tema i ‘Det magiske skind’ er konflikten mellem trangen til nydelser og ønsket om at leve længe. Det magiske skind repræsenterer ejerens livskraft, der er udtømt gennem ethvert udtryk for vilje, især når den anvendes til erhvervelse af magt. Hovepersonen ignorere advarslerne fra den butiksejer, der tilbyder ham skindet, og omgiver sig grådigt med rigdom og pragt, kun for at finde sig elendig og forladt ved historiens afslutning.
Про автора
Honoré de Balzac (20. maj 1799 – 18. august 1850) var en fransk forfatter af romaner og noveller. Han er en vigtig repræsentant for den første store generation af franske romanforfattere sammen med Victor Hugo, Prosper Mérimée, Alexandre Dumas den ældre, Stendhal og George Sand.
Mange af Balzacs historier er samlet i den helhed, han kaldte La Comédie humaine (Den menneskelige komedie). En titel inspireret af Dantes Den guddommelige komedie. Han skildrer det franske samfund og den klassekamp, der foregik i det i de første fire årtier af 1800-tallet. En klassekamp mellem adelen, hvis magt var for nedadgående og borgerstanden, hvis magt var for opadgående. Endvidere skildres kunstnerne og intellektuelle uden for selskabet og masserne, der er baggrund for fortællingerne.
Centralt i fortællingerne står finansmanden, og omdrejningspunktet er penge. La Comédie humaine kan både opfattes som et netværk af romaner og som ét eneste romanværk, der skildrer hele det franske samfund. Personerne dukker ofte op i flere forskellige romaner.
Balzacs værker stod på Index librorum prohibitorum, den romerskkatolske kirkes liste over forbudte bøger, som følge af hans meget realistiske skildringer af præster og promiskuitet.