Dette er den første eventyrlige fortælling i en serie om Alva og hendes familie. Muntre højtlæsningsbøger for alle børn og barnlige sjæle fra 4 år og op til de 100 år.
Alva er med far og mor hos farmor i Sverige. Ude i den store svenske skov sker der sære ting og sager. Og Alva kommer ud på et eventyr, der involverer farmors lille hus også kaldet lokummet.
Hvordan bliver Alva pludselig på størrelse med en teske? Hvem er den lille fyr med de blå bukser og det sære navn?
Og så er der jo lige det mystiske med farmors æbleskiver …
Про автора
Ina Løndahl, født 02.09.1948.
Skuespiller, sanger, komponist, tekstforfatter, selvstændig erhvervsdrivende.
Skabte Holbæk Teater og var leder af teatret fra 1983 til 1986.
Oprettede i 1986 selvstændig tegnestue – In@ – som grafiker, koordinator, fotograf, fundraiser samt forfatter, layouter og privat bogforlægger.
Skrev og udgav bogen ‘I takstræets skygge’ om Bromølle Kros 800 års historie i samarbejde med kroen. Første oplag udkom i 1988 og andet oplagt i 2007.
Skrev og udgav i 1995 bogen ‘Skår fra en pottemagers liv’ om den verdensanerkendte, danske keramiker Erik Reiff.
Medredaktør og fundraiser på bogen ‘LOVE & JAZZ’. En 293 siders biografi om jazzmusikeren Theis Jensens 50-års virke i jazzens tjeneste, udgivet på elkjaeroghansen i 2002.
Oprettede i 2018 en afdeling under In@, der varetager eget samt andres forfatterskaber, redaktion/produktion/layout af egne/andres bøger samt salg og formidling af kunst og fotos: gallerina-løndahl.dk
Aktuelt som forfatter/layouter/redaktør i samarbejde med forfatter/illustrator Nina Dokkedal omkring børnebogsserien om Alva og hendes forunderlige oplevelser.