Da læreren holdt skole. Tiden før 1780 handler om skolegang fra middelalderens slutning og 300 år frem, indtil næsten alle børn gik i skole. Der var hele tiden stor forskel på, hvor mange år børn gik i skole, og på en skoledags længde og indhold. Det afhang af, hvor i riget børnene voksede op, om de var drenge eller piger, rige eller fattige. Skoler blev oprettet med forskellige begrundelser. Der var præster og godsejere med store planer for børns undervisning i kristendom og læsning, der var købstadsfolk og bønder, som også ville have børnene undervist i skrivning og regning, og der var forældre, som selv ville bestemme, hvor og hvornår undervisningen skulle finde sted. Staten havde siden reformationen sørget for, at der var latinskoler i alle købstæder, men i begyndelsen af 1700-tallet kom der love om, at alle børn skulle lære kristendom og læsning som et led i deres obligatoriske konfirmationsforberedelse – og så kunne fattige børn ved at gå i skole holdes væk fra gaderne. Igennem alle århundrederne var skolebygninger ingen forudsætning. Hvis blot der var en lærer, kunne der holdes skole.
Dansk skolehistorie henvender sig til alle med interesse for skolens farverige historie og til de mange mennesker, der i dag er med til at forme og forvalte de danske skoler: Lærere, forældre, administratorer og politikere.
Aynı yazardan daha fazla e-kitap / Editör
12.428 Bu kategorideki e-kitaplar
