I sidste halvdel af Anden Verdenskrig stillede Sverige hjælp til rådighed for sine to venner, Norge og Danmark, i form af politilejre, hvortil flygtninge fra de to tysk-besatte lande kunne samles og forberede sig på at vende tilbage til deres hjemlande, når tyskerne gav op. I hjemlandene skulle poititropperne genoprette ro og orden i samfundet, og trods Sveriges neutralitet accepterede tyskerne dette formål. Som tiden gik, ændrede polititropperne imidlertid karakter til mere regulære tropper med en simpel våbenudrustning. Med tiden kom den såkaldte Danske Brigade til at bestå af ca. 5.000 danske flygtninge placeret rundt omkring i Sverige i forskellige lejre.
Blandt flygtningene var ca. et dusin danske piloter, som i største hemmelighed blev placeret to og to i forskellige svenske flyflottiljer, hvor de med tiden fik adgang til Sveriges bedste kampfly, nemlig styrtbombeflyet SAAB B17. I krigens sidste dage samledes disse piloter på flyflottiljen F7 Såtenäs ved bredden af Vänern. Her dannede de Den Danske Brigades Flyverstyrke , hvis opgave var – med det eneste virkelig slagkraftige våben, B17 flyet, som Brigaden havde fået adgang til i Sverige – at støtte Den Danske Brigades hjemkomst til Danmark. Den 5. maj 1945 stod otte danske piloter med otte danske teknikere som telegrafister foran otte B17 fly, som i løbet af natten var blevet forsynet med dansk nationalitetsbemaling, parat til at flyve mod København. Én af disse piloter var Carlo Hjalmar Sandqvist – pilot i Danmark inden verdenskrigen, modstandsmand under krigen, interneret i tysk koncentrationslejr, flygtet ved at hoppe af i farten fra et tysk militærtransporttog, hvor han var gidsel, flygtning i Sverige.
Det er Carlo, som er Pilot i Den Danske Brigade i Sverige under Anden Verdenskrig.
关于作者
Jeg er født i Danmark den 1. juni 1939, og min barndom var usædvanlig, dels som følge af den herskende krigstilstand i landet på det tidspunkt, og dels fordi jeg efter krigen boede på Aalborg Lufthavn til jeg var 12 år gammel. I 1951 emigrerede min familie til Canada, og jeg blev canadisk statsborger, da jeg fyldte 18 år. Jeg studerede på University of Maryland i USA, hvorfra jeg har en doktorgrad i astronomi. Her mødte jeg også min hustru, som var svensk udvekslingsstudent. I 1971 flyttede vi til Sverige, hvor vi senere fik 3 børn, og hvor jeg også med tiden blev svensk statsborger. Min karrieres højdepunkt var, da jeg blev professor i astronomi ved Stockholms Universitet, hvorfra jeg nu er professor emeritus.